Nyt udspil: Danmark skal have en mangfoldig iværksætterkultur29-02-2024Danmark skal have en mangfoldig iværksætterkultur, hvor flere kvinder kaster sig ud i iværksætteri, hvor grønne ideer bliver omsat til bæredygtige virksomheder, og hvor de små erhvervsdrivende ikke holdes tilbage i konkurrencen med de store.

Det vigtigste som iværksætter er ikke altid, hvor hurtigt og hvor meget du kan vækste. Nogle gange er iværksætteri også bare en god ide, som løser et behov i lokalsamfundet, om det er en ny lokal brugs, et håndværker-kooperativ eller måske fire pensionerede ingeniører med en ny teknisk løsning. Derfor skal en ny iværksætterstrategi have en bred iværksætteri-forståelse, prioritere klimaindsatsen og den skal sikre, at vi ikke taber for meget talent på jorden, når der skal startes nye virksomheder. SF har fem prioriteter og seksten krav til en ny iværksætterstrategi.1: Kvindeligt iværksætteri skal have bedre adgang til investeringer og hjælpDanmark er milevidt fra ligestilling, når det kommer til iværksætteri. Kvinder udgør 27% af danske iværksættere, men de modtager kun 1,7% af den samlede investeringskapital. For at komme denne skævvridning til livs, må vi både sørge for at flere kvinder får lyst til at kaste sig ud i iværksætteri, og at der er lige adgang til kapital – især i offentlige investeringer. SF foreslår:Fonden for Entreprenørskabs arbejde med iværksætteri i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal styrkes med 10 mio. kr. årligt, så både piger og drenges iværksætterlyst fastholdesEIFO skal forpligte sig på diversitetsmål, så rene mandlige iværksætterteams maksimalt må udgøre 80% af den samlede investeringsportefølje, derudover skal mangfoldighed i iværksætterteams være en fast del af EIFO’s vejledningSelvstændige skal kunne arbejde 10 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på fuldtidsbarsel, uden at blive trukket i barselsdagpenge2: Grønt iværksætteri skal hjælpes bedre ud over rampenDen grønne omstilling er dybt afhængig af nye grønne ideer, som kan reducere vores klimaudledning og passe bedre på miljøet. Det skal vi understøtte ved at skabe flere gode grønne inkubationsmiljøer og sørge for, at flere af de offentlige midler øremærkes grønne initiativer. SF foreslår:Inkubationsmiljøerne på universiteterne skal styrkes med 40 mio. kr. årligt– til gengæld skal universiteterne forpligte sig på at skabe spin-out virksomheder fra forskningenOpret en grøn iværksætterfond under Danmarks Grønne Fremtidsfond med en ramme på 500 mio. kr., så de grønne løsninger bæres hele vejen fra idé til markedErhvervsstøtten skal målrettes grønt iværksætteri og flere midler skal øremærkes til plantebaseret produktion3: Fair vilkår for iværksættereIværksætteri skal ikke være forbeholdt de få. En ny iværksætterstrategi skal derfor have et socialt fokus, så ens baggrund ikke spænder ben for iværksætterdrømmene. Derudover skal små virksomheder ligestilles med de store, så det ikke er ens virksomheds størrelse der afgør, hvorvidt man kan oprette en erhvervskonto, byde ind på offentlige udbud eller leve op til rapporteringskrav. SF foreslår:Iværksætteri kan være en vej ind i beskæftigelse. Derfor bør varighedsbegrænsningen for supplerende dagpenge udvides.Alle erhvervsdrivende skal have ret til en basal erhvervskontoReglerne om virksomhedsstørrelse i udbudsloven skal lempes, så små virksomheder lettere kan byde ind på offentlige udbudErhvervshusene skal være bedre til at prioritere og rådgive små virksomheder om bærredygtighedskrav4: Ordentlige rammevilkår og bedre finansieringsmulighederFinansieringen er afgørende for at sikre den videre udvikling af en iværksættervirksomhed. Derfor skal der være et loft over betalingsfrister, så vi sikrer, at større virksomheder ikke udnytter deres markedsmagt urimeligt, der skal være bedre muligheder for crowdfunding, og de offentlige erhvervsfonde skal forpligtes på at målrette flere investeringer til de mindste og nystartede virksomheder. SF foreslår:Fastsæt en lovbestemt betalingsfrist på maksimalt 30 dage, så små virksomheder ikke løber ind i likviditetsproblemerEIFO skal investere mere i iværksætteri. Konkret skal iværksætterområdet vækste med 25% årligt indtil aktiviteterne er fordobletMulighederne for crowdfunding skal styrkes blandt andet ved at gøre det muligt for anpartsselskaber på samme måde som for aktieselskaber at udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden gennem crowdfunding, og der bør kigges på muligheden for at yde tabsgaranti ved investering gennem crowdfunding-platforme.5: Mere demokratisk iværksætteri og bedre adgang for medarbejderaktierDemokratisk iværksætteri er en oplagt måde både at brede iværksætterkulturen ud og sikre, at flere virksomheder kan overleve og lykkes. SF ønsker både at øge kendskabe

Do you see content on this website that you believe doesn’t belong here?
Check out our disclaimer.