Giv 110 pct.

dagpenge til voksne på røde og grønne uddannelser14-04-2024Danmark vil inden længe mangle tusindvis af pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere i arbejdsstyrken. Dén forudsigelse underminerer stort set alle politiske partiers ambitioner med velfærdssektoren. Uanset om partiet er rødt eller blåt.”Vi har massiv mangel på arbejdskraft og faldende ungdomsårgange. Men samtidig har vi mennesker, der ser ind i fysisk eller psykisk nedslidning, frygter at miste deres arbejde, sektorer under omskiftning, som eksempelvis landbruget, eller mennesker, som aldrig fik taget en uddannelse i første omgang, og ikke kan overskue det økonomisk som voksne. Dem kan og vil vi hjælpe med det her tiltag,” siger Sofie Lippert.SF vil imødegå rekrutteringskrisen med et ambitiøst udspil til en ny uddannelsesfond. Fonden skal gøre det lukrativt for voksne mennesker at uddanne sig indenfor velfærdsområdet eller fag indenfor den grønne omstilling. Fonden skal sikre dem et forsørgelsesgrundlag, der svarer til 110 pct. af dagpengene.Fonden skal sikre et reelt levegrundlag til de, der uddanner sig, og i første omgang foreslår vi to hovedspor: Ét til uddannelser som mangler i den grønne omstilling, og ét til uddannelser der mangler på velfærdsområdet.Man skal kunne tage de uddannelser med størst mangel indenfor velfærd og det grønne område med en ydelse, der svarer til 110 pct. af dagpengesatsen for den tid, man uddanner sig. Læser man på deltid, får man ydelse på deltid og løn på deltid.Fonden skal kunne bruges til og med professionsbachelorniveau.Både ledige og beskæftigede skal kunne gøre brug af fonden afhængigt af alder, uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedsanciennitet samt krav om medlemskab af a-kasse.Adgang til pengene skal afhænge af alder, uddannelse og arbejdsmarkedsanciennitet. Den endelige målgruppe og positivliste over uddannelser skal fastlægges af arbejdsmarkedets parter og et nyt kompetenceråd.”På den ene side står vi med en masse mennesker, der gerne vil arbejde på de her områder, men som mangler kompetencerne og ikke har råd til at tage gå ned på SU. Et voksent menneske, der måske har stiftet familie og købt hus, kan ikke bare sådan lige sige farvel til fuldtidsjobbet for at studere uden fast indkomst. På den anden side står vi som samfund og skriger på flere, der tager de her uddannelser. Dét er paradoksalt,” siger Sofie Lippert.Fjerne deltagerbetalingen på merituddannelserne på lærer- og pædagogområdet og sikre merituddannelserne er indrettet hensigtsmæssigt. Eksempelvis bør der være en tonet meritpædagoguddannelse på social-specialområdet.Styrke brugen af merit og realkompetencevurdering.Etablere et kompetenceråd til at kvalificere arbejdet med at vurdere kompetencebehov på fremtidens arbejdsmarked.

Do you see content on this website that you believe doesn’t belong here?
Check out our disclaimer.