Enhedslisten klar med ny sanktionspakke: Danmark skal sætte Israel stolen for dørenAlt for længe har den danske regering set den anden vej og ladet Netanyahus regering fortsætte sin vanvittige krig i Gaza.

Ord har ingen effekt på Netanyahu-regeringen. Der er brug for handling. Derfor fremsætter Enhedslisten nu tre forslag i en ny sanktionspakke, der skal lægge massivt pres på Israel for at stoppe krigshandlingerne i Gaza.Enhedslisten stiller tre beslutningsforslag, der alle skal behandles tirsdag d. 16. april.Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach siger:Hver eneste dag er medierne fulde af beretninger om det israelske militærs drab på uskyldige civile i det, Israel selv betegner som ”selvforsvar”. Krigsførelsen mod Gaza er massiv og ude af proportioner, og de uforholdsmæssigt mange civile dræbte gør det svært at nå til anden konklusion end krigsforbrydelser.Ingen anden stat ville få lov at gøre, hvad Israel gør, uden at blive mødt med hård fordømmelse og reaktioner. Når stater forbryder sig så voldsomt mod folkeretten og når undertrykkende regimer skal påvirkes, så er økonomiske sanktioner et oplagt redskab. Historisk ved vi, at sanktioner var med til at vælte apartheidregimet i Sydafrika for tre årtier siden. Derfor beder vi regeringen forholde sig til, hvilke sanktioner der kan bruges til at presse den israelske regering til at overholde international lov.Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach siger:Vi skal forhindre, at krigsforbrydelser begås med danske våben eller våbendele. Det kan gøre Danmark medansvarlig for de krigsforbrydelser, der finder sted og for det mulige folkedrab, som Israel står anklaget for i Haag.Hver eneste krone, Danmark køber israelske våben for, bidrager til krigsforbrydelserne i Gaza og til at opretholde den ulovlige besættelse, muliggøre de utallige bosættelser på Vestbredden og opretholde undertrykkelsessystemet mod palæstinenserne. Det skal stoppes.Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach siger:Det er på høje tid, at Danmark anerkender Palæstina som selvstændig og suveræn stat. Det er ikke mindst et vigtigt signal til den højreekstreme regering i Israel, der har afvist palæstinensernes ret til egen stat, at vi ikke vil acceptere den fortsatte undertrykkelse og besættelse men insisterer på palæstinensernes ret til frihed og selvbestemmelse.Forslaget om anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat er stillet sammen med SF, Alternativet og De Radikale.Enhedslisten vil anerkende Palæstina som en selvstændig statAnerkend Palæstina som en selvstændig og uafhængig stat, det er budskabet fra Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted og udenrigsordfører Trine…

Do you see content on this website that you believe doesn’t belong here?
Check out our disclaimer.